Almenboligloven § 178
§ 178. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 103 og fastsætte nærmere regler herfor.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 3.
Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter Økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der tilvejebringes efter denne lov.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til økonomi- og erhvervsministeren det antal almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år.
Kilde: Retsinformation.dk