§ Almenboligloven · kapitel 31 af 34
Kapitel 14 – Rådgivende organer
LBK nr 626 af 30/06/2003
§ 170. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter et ungdomsboligråd med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almene boligorganisationer og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for økonomi- og erhvervsministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold.
§ 171. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter et ældreboligråd med repræsentanter for kommuner, amter, de almene boligorganisationer, repræsentanter for grundejerne, beboerne samt sociale organisationer med tilknytning til området. Ældreboligrådet er rådgivende for økonomi- og erhvervsministeren i spørgsmål om boligforhold for ældre og personer med handicap.
§ 172. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om ungdomsboligrådets og ældreboligrådets sammensætning og arbejdsopgaver.