Bekendtgørelse af lov om byfornyelse § 6

§ 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for en investeringsramme på 100 mio. kr. i 1998, 125 mio. kr. i 1999, 285 mio. kr. i år 2000 og 150 mio. kr. i år 2001 og i hvert af de følgende år bevilge kommunalbestyrelsen refusion af udgifter til gennemførelse af en beslutning om helhedsorienteret byfornyelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en kortfattet beskrivelse af området og de påtænkte initiativer, jf. § 4, samt budget over de forventede udgifter søge Økonomi- og erhvervsministeren om reservation af midler fra den i stk. 1 nævnte ramme.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan på baggrund af det i stk. 2 omhandlede materiale meddele kommunalbestyrelsen reservation af midler fra den i stk. 1 nævnte ramme.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal inden en af Økonomi- og erhvervsministeren nærmere fastsat frist indsende beslutning om en helhedsorienteret byfornyelse til Økonomi- og erhvervsministeren, som herefter kan meddele tilsagn om refusion.

Refusionsberettigede foranstaltninger

Kilde: Retsinformation.dk