Bekendtgørelse af lov om byfornyelse § 28

§ 28. Et flertal af lejerne kan nedlægge kollektivt veto, hvorved forstås, at de kan modsætte sig gennemførelsen af de i projektet foreslåede arbejder.

Stk. 2. Kollektivt veto kan ikke omfatte

  1.   foranstaltninger om tidssvarende opvarmningsmuligheder,

  2.   foranstaltninger til afhjælpning af sundhedsfare og brandfare, jf. § 165,

  3.   foranstaltninger, der er af almen betydning for områdets forbedring eller for bygningens forbedring, og

  4.   basisinstallationer.

Kilde: Retsinformation.dk