Bekendtgørelse af lov om byfornyelse § 198

§ 198. Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud og regreskravet efter indfrielse af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet statsgaranti ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter denne lov eller saneringslovgivningen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Finansstyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

Kilde: Retsinformation.dk