Aktivloven § 74

§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

  1.   i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

  2.   ved ledighed efter et fleksjob,

  3.   i perioder med sygdom eller barsel,

  4.   ved afholdelse af ferie eller

  5.   ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

  1.   ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

  2.   i perioder med sygdom eller barsel,

  3.   ved afholdelse af ferie eller

  4.   ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob

Kilde: Retsinformation.dk