Aktivloven § 62
§ 62. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 2. Ved uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 3. Ved anden optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Det samlede tilskud til private arbejdsgivere kan dog som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.
Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere.
Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog i indtil 1 år svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere og revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. I ganske særlige tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, hvis der skønnes mulighed for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Ved revalideringsforløb herudover kan det samlede tilskud som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.
Særlig støtte under revalidering
Kilde: Retsinformation.dk