Aktivloven § 19
§ 19. Personer, der er fyldt 25 år, og som i en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget hjælp efter § 11, kan deltage i voksen- eller efteruddannelse, som er omfattet af de regler, beskæftigelsesministeren i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fastsætter for dagpengeberettigede lediges deltagelse i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Det er en betingelse for at deltage i uddannelsen, at uddannelsen indgår i en skriftlig plan efter § 9, stk. 1, og at der ikke er rimelig udsigt til, at personen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte uddannelsesperiode.
Stk. 2. Kommunen kan yde hjælp til betaling af deltagerudgifter, hvis udgiften ikke er urimelig i forhold til betydningen for den pågældendes senere arbejdsmuligheder.
Tilbuds omfang og varighed m.v.
Kilde: Retsinformation.dk