← Serviceloven

§ Serviceloven · kapitel 56 af 56

Kapitel 28 – *

LBK nr 755 af 09/09/2002

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om beskyttet beskæftigelse i §§ 87 og 88.

§ 140. Amtskommunen og kommunen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren fastsætter regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og efter forhandling med de kommunale organisationer ændrede regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år, samt regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Stk. 2. Før den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4, ikke virkning for hjælpemidler, der er omfattet af en leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om social bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud før den 22. maj 1996. Fra den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4, virkning, uanset om der efter reglerne i lov om social bistand er indgået leverandøraftaler, som rækker ud over den 31. december 2000.

Stk. 3. Sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i denne lovs § 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98, stk. 2, og som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres efter de hidtidige regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de hidtil gældende regler. Afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. § 99, stk. 4, finder anvendelse på sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende støtte til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke kommunalbestyrelsen ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt angår de kommuner, der efter § 138 c i lov om social bistand har fået overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence.

§ 141. (Ophævet)

§ 142. Bestemmelsen i § 134 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 140, stk. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1997.

§ 143. Krav mod en tidligere opholdskommune vedrørende udgifter til ydelser efter lov om social bistand og tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat senest 1 år efter lovens ikrafttræden.

§ 144. Kommunen skal til puljeordninger oprettet i perioden 27. juni 1992 til 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.

Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 15, stk. 2, sidste pkt., finder anvendelse på aftaler om tilskud til puljeordninger for børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.

§ 145. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.

Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 146. Forslag om revision af bestemmelserne i § 97, stk. 3-6 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2003-2004.

§ 147. Forslag om revision af § 80 fremsættes for Folketinget senest ved folketingsåret 2002-03.

§ 148. (Ophævet)

§ 149. Forslag om revision af § 75 g og § 81, stk. 2, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2003-04.

§ 150. Forslag til revision af §§ 71, 73 a, 75-75 f og 75 h fremsættes for Folketinget i første halvdel af folketingsåret 2004-05.

Lov nr. 285 af 25. april 2001 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 83 og 84. Angår førtidspensionsreformen.)

**

§ 6

**

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003,

Stk. 2-8.

Lov nr. 273 af 8. maj 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 97. Angår forhøjelse af tilskud til høreapparater.)

**

§ 2

**

Loven træder i kraft den 1. juli 2002 og har virkning for bevillinger af høreapparater, som amtskommunen giver denne dato eller senere.

Lov nr. 365 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 133. Angår afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelser af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.).

**

§ 8

**

    Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 2002, .

    Stk. 2-5. ..

Lov nr. 397 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 103 a, 129 og 136. Angår ansættelse til pasning af nærtstående med handicap m.v.)

**

§ 2

**

Loven træder i kraft den 1. oktober 2002.

Lov nr. 398 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 26 og 129. Angår tilskud til pasning af egne børn.)

**

§ 3

**

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Lov nr. 399 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 71, 73 a, 74 a, 75, 75 a, 75 b, 75 c, 75 d, 75 e, 75 f, 75 g, 75 h, 81, 92, 110, 113 a, 128 a, 149 og 150. Angår frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.)

**

§ 5

**

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002. §§ 75 c-75 e i lov om social service, jf. denne lovs § 1, nr. 4, træder dog først i kraft den 1. januar 2003. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune kan beslutte, at bestemmelserne nævnt i 2. pkt. skal have virkning fra et tidligere tidspunkt end den 1. januar 2003.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der senest dagen efter denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende har indgået kontrakt med en privat leverandør om hel eller delvis levering af personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service, kan, for så vidt angår de ydelser, der er omfattet af kontrakten, fravige bestemmelserne i § 75 c, stk. 1-5, jf. stk. 7, i lov om social service, jf. denne lovs § 1, nr. 4, indtil kontraktperiodens udløb, dog senest indtil den 1. juli 2004.

Lov nr. 400 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 58 a, 76, 78 og 148. Angår revision og udvidelse af ledsageordningen, udvidelse af adgangen for fysisk og psykisk handicappede til selv at vælge hjemmehjælper.)

**

§ 2

**

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning for personer, der efter den 30. juni 1998 ved det fyldte 67. år er eller var visiteret til 15 timers ledsageordning om måneden.

Lov nr. 402 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 129 og 131 a. Angår overførelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen.)

**

§ 7

**

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

    Stk. 2-3. ..

Socialministeriet, den 9. september 2002

P.M.V. Thomas Børner

/Jesper Brask Fischer

Officielle noter

  1. Ved en fejl er der ved henholdsvis lov nr. 402 af 6. juni 2002 og lov nr. 423 af 6. juni 2002 indsat to § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Henvisningen her angår den § 143 a, der blev indsat ved lov nr. 402 af 6. juni 2002.