Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed § 21
§ 21. Vedtægterne skal ud over det i aktieselskabslovens § 4 anførte indeholde bestemmelser om anbringelse af selskabets midler, regnskabsaflæggelse og fordelingen af årsoverskud.
Stk. 2. Vedtægterne for gensidige selskaber skal endvidere indeholde bestemmelser om:
-
medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse, jf. § 78, stk. 2;
-
hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar;
-
hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.
§§ 22-28. (Ophævet).
Kilde: Retsinformation.dk