Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed § 192

§ 192. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter gensidige skadesforsikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder angivelse af:

  1. at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr;

  2. at selskabet kun driver virksomhed her i landet;

  3. at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad gangen;

  4. at selskabet kun tegner direkte forsikringer;

  5. det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring kan overtage på enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fastsættes af Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af koncession, samt

  6. mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne.

    Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes ikke af bestemmelserne i dette kapitel, såfremt

  1. den årlige præmieindtægt overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb, eller

  2. mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske personer, der er medlemmer af selskabet, eller

  3. selskabets virksomhed er af en sådan art, at solvensmargenens mindstebeløb beregnes uden nedsættelse i medfør af § 73, jf. § 34, stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk