Værdipapirhandelsloven § 29 a
§ 29 a. Fondsrådet påser, at udstedere og enhver, der besidder aktier i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, overholder bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 2. Fondsrådet kan bestemme, at rådets beføjelser efter stk. 1 og i regler udstedt i medfør af § 29, stk. 3, og § 30 kan udøves på rådets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.
Kilde: Retsinformation.dk