Færdselsloven § 95
§ 95. Trafikministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af:
-
færdselstavler,
-
afmærkning på kørebanen,
-
signalanlæg og
-
anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdslen.
Stk. 2. Færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning efter stk. 1.
Stk. 3. Trafikministeren fastsætter endvidere bestemmelser om anvendelsen af afmærkningen i stk. 1, herunder om indhentelse af samtykke fra politiet.
Stk. 4. Trafikministeren kan bestemme, at tekniske regler og normer vedrørende afmærkning udarbejdes i forbindelse med de af trafikministeren fastsatte vejregler.
Kilde: Retsinformation.dk