Færdselsloven § 72
§ 72. Motorkøretøj, traktor og knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog §§ 74-76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et registreringspligtigt køretøj samt campingvogn. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om registreringspligt for andet påhængsredskab end campingvogn, for motorredskab og for knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.
Stk. 2. Trafikministeren kan bestemme, at køretøj, som ganske overvejende anvendes uden for offentlige veje, ikke skal registreres. Ved registreringsfritagelsen fastsættes det område, på hvilket køretøjet må anvendes, og der kan fastsættes yderligere vilkår om dets indretning, udstyr og benyttelse.
Kilde: Retsinformation.dk