Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v. § 4

§ 4. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, har

  1. pengeinstitutter,

  2. fondsmæglerselskaber,

  3. realkreditinstitutter,

  4. Danmarks Nationalbank og

  5. Finansstyrelsen.

    Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for henvendelser til offentligheden, som en udsteder foretager vedrørende værdipapirer, som udstederen selv udsteder.

    Stk. 3. Ved en værdipapirhandler forstås i denne lov en virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-3.

Kilde: Retsinformation.dk