Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v. § 2

§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende instrumenter:

  1. Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

  2. obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

  3. andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,

  4. andele i investeringsforeninger og specialforeninger,

  5. pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers,

  6. finansielle futures og tilsvarende instrumenter,

  7. fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),

  8. rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,

  9. råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

  10. optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under nr. 1-9, og optioner på aktie- og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

  11. omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre og

  12. andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning.

    Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter undtages fra denne lov.

Kilde: Retsinformation.dk