Aktivloven § 25
§ 25. Hjælpen udgør et månedligt beløb på
-
9.317 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,
-
6.998 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,
-
4.489 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
-
2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.
Stk. 2. En person under 25 år får 9.317 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.
Stk. 3. En kvinde under 25 år får 6.998 kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge.
Stk. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 9.317 kr.
Stk. 5. En person, der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 9.317 kr. efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder forsørgelsespligten.
Kilde: Retsinformation.dk