Færdselsloven § 61
§ 61. Personer, der ikke har bopæl her i landet, kan, uden at være i besiddelse af dansk kørekort, under ophold her i landet føre motorkøretøj efter bestemmelser, der fastsættes af trafikministeren.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der har ret til at føre motorkøretøj i udlandet, kan få dansk kørekort.
Stk. 3. Kørekort, der er udstedt i Finland, Island, Norge, Sverige eller i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, er efter trafikministerens nærmere bestemmelse gyldige her i landet, også efter at indehaveren har taget bopæl her.
Kørekort til traktor og motorredskab
Kilde: Retsinformation.dk