Færdselsloven § 124 m

§ 124 m. For registrering af anmeldelse om ejerskifte (brugerskifte), der finder sted uden afmelding af køretøjet, betales 325 kr.

    Stk. 2. Der skal ikke ske betaling i følgende tilfælde:

  1. når der sker ejerskifte (brugerskifte) mellem ægtefæller,

  2. når en ægtefælle efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles navn,

  3. når en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år,

  4. når en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet, eller

  5. når en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før samlivsophævelsen.

Kilde: Retsinformation.dk