Bekendtgørelse af lov om offentlige veje § 2
§ 2. Trafikministeren er øverste forvaltningsmyndighed for hovedlandevejene og udøver i øvrigt de beføjelser, der er tillagt ministeren ved denne lov.
Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafikministeren.
Stk. 4. Administrationen af hovedlandevejene henlægges til et vejdirektorat under Trafikministeriet. De nærmere regler for Vejdirektoratets virksomhed fastsættes af trafikministeren.
Stk. 5. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for landevejene og kommunalbestyrelserne for kommunevejene.
Stk. 6. Ved vejbestyrelse forstås i denne lov de i stk. 4 og 5 nævnte myndigheder.
Kilde: Retsinformation.dk