Kapitel 2 – Almindelige bestemmelser om vejenes administration

§ 10. Det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

Stk. 2. Vejbestyrelserne bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt.

Stk. 3. En amtskommunal eller kommunal vejbestyrelse kan lade de arbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre ved en anden vejbestyrelses foranstaltning samt afgive tilbud på arbejder, der af en anden vejbestyrelse er udbudt i licitation. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 11. I særlige tilfælde kan trafikministeren med særskilt bevilling på finansloven yde bidrag til amtskommunale og kommunale vejformål.

§ 12. (Ophævet).

§ 13. Når nye veje anlægges og bestående veje ombygges, kan der træffes bestemmelse om, at vejene skal forbeholdes visse arter af offentlig færdsel. Beslutningen træffes af vejbestyrelsen efter forhandling med politiet, for hovedlandeveje dog af trafikministeren efter forhandling med justitsministeren. 1)

Hovedlandeveje

§ 14. Det bestemmes ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges. Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.

Stk. 2. Bestemmelse om optagelse og nedlæggelse af hovedlandeveje i forbindelse med mindre vejforlægninger, regulering af vejkryds m.v. kan træffes af Vejdirektoratet.

Stk. 3. Forinden lovforslag i henhold til stk. 1 fremsættes, og forinden der træffes bestemmelse efter stk. 2, skal der forhandles med de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber.

Stk. 4. Når en hovedlandevej overgår til landevej eller kommunevej, fastsættes vilkårene for overgangen i mangel af enighed mellem Vejdirektoratet og den fremtidige vejbestyrelse af trafikministeren.

§ 15. (Ophævet).

§ 16. Forinden et projekteret større hovedlandevejsanlæg bringes til udførelse, skal de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig.

§ 17. Trafikministeren kan bemyndige vedkommende amtskommunale eller kommunale myndighed til at meddele sådanne tilladelser og dispensationer vedrørende hovedlandeveje, som efter denne lov meddeles af Vejdirektoratet.

§ 18. Ved hovedlandeveje, der er eller bliver udbygget som motorveje, skal der drages omsorg for tilvejebringelse og drift af supplerende anlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med motorvejen skønnes af særlig betydning for transporterne og rejselivet.

Stk. 2. Trafikministeren kan til de formål, der er angivet i stk. 1, bortforpagte sådanne arealer, der - om fornødent ved ekspropriation - er erhvervet til vejanlægget, eventuelt med særligt henblik på formålet, samt slutte aftale med forpagteren om tilvejebringelse og drift af faste anlæg eller bygninger på de forpagtede arealer.

Stk. 3. Efter ministerens bestemmelse kan reglerne i stk. 1 og 2 anvendes på andre hovedlandevejsstrækninger.

§ 19. Udgifter til eventuel fornøden belysning på hovedlandeveje medregnes blandt anlægs- og driftsudgifterne.

Stk. 2. Anlægs- og driftsudgifter til belysning på hovedlandevejsstrækninger, der forløber gennem byområder med tæt, sammenhængende bebyggelse, afholdes dog af vedkommende kommune. Disse udgifter kan dog afholdes af statskassen, såfremt belysningen væsentligt er indrettet på sikring af færdslen på hovedlandevejen.

§ 20. Såfremt der ved et hovedlandevejsanlæg påføres en amtskommune eller kommune eller et fælleskommunalt selskab udgifter til omlægning eller flytning af ledninger eller spor, afholdes disse udgifter af statskassen.

Landeveje

§ 21. Amtsrådet bestemmer, hvilke nye landeveje der skal anlægges, og hvilke bestående landeveje der skal nedlægges. Amtsrådet kan træffe bestemmelse om, at kommuneveje, almene veje og private fællesveje skal optages som landeveje.

§ 22. Forinden der træffes afgørelse om anlæg af nye landeveje, om nedlæggelse af landeveje eller om større forlægninger af bestående landeveje og større anlægsarbejder, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, skal Vejdirektoratet og de kommunale vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig.

Stk. 2. Når en landevej overgår til kommunevej, aftales vilkårene mellem de berørte vejbestyrelser. Opnås der ikke enighed om vilkårene, afgøres tvisten af trafikministeren.

Kommuneveje

§ 23. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Kommunalbestyrelsen kan optage almene veje og private fællesveje som kommuneveje.

Stk. 2. For så vidt en kommunevej skærer eller har forbindelse med en hovedlandevej eller landevej, skal de pågældende vejbestyrelser have lejlighed til at udtale sig.

§ 24. Vejbestyrelsen for en hovedlandevej eller landevej skal have lejlighed til at udtale sig om større anlægsarbejder på kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, for så vidt kommunevejen skærer eller har forbindelse med hovedlandevejen eller landevejen.

§ 25. (Ophævet).