Bekendtgørelse af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. § 140

§ 140. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2, give tilsagn om tilskud til:

    1. Etablering af de i § 5, stk. 6, nævnte servicearealer.
    1. Ombygning af de i § 5, stk. 6, nævnte servicearealer, såfremt servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnede til at betjene beboerne.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende almene ældreboliger og ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, er begrænset til etablering af servicearealer til indtil 500 boliger årligt.

Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om servicearealtilskud til det i stk. 2 nævnte antal boliger, kan den del af det resterende antal, hvortil boligministeren efter den 30. juni det pågældende år har reserveret en kvote, overføres til det følgende finansår. Overført kvote, som ikke udnyttes inden for den af boligministeren fastsatte frist, bortfalder.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til kommuner, amtskommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer.

Kilde: Retsinformation.dk