Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) (* 1) § 7 F
§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
-
- boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt efter § 19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap,
-
- tilskud efter § 37, stk. 1-2 og 4, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, § 62, stk. 2-3, og § 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring,
-
- (* 17) tilskud efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger,
-
- tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand,
-
- tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,
-
- tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,
-
- (* 18) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,
-
- (* 19) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne,
-
- (* 20) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,
-
- (* 20) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden,
-
- (* 21) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,
-
- (* 21) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede ejendomme.
Stk. 2. Den del af udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 3. Tilskud, der er ydet til nedsættelse af lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat byfornyelse § 6 a, skal ikke medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den del af udgifterne, som svarer til kompensation, som er skattefri efter 1. pkt.
Kilde: Retsinformation.dk