Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) (* 1) § 5 E

§ 5 E. Har skattepligtige omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven for lånte midler erhvervet aktier i selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt det må antages,

    1. at virksomheden i sidstnævnte selskab m.v. overvejende er af finansiel karakter,
    1. at det samlede afkast heraf beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, og
    1. at eventuelle udbytter eller fortjeneste ved salg af aktierne som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst samlet beskattes med en procentsats, der er lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer aktier som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med lånoptagelse.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Kilde: Retsinformation.dk