Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) (* 1) § 4 A
§ 4 A. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom efter § 5, stk. 1, litra a, i statsskattelov nr. 149 af 10. april 1922 kan sælgeren fradrage frigørelsesafgift, der i henhold til lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom er pålagt ejendommen i hans ejertid.
Stk. 2. (* 3) En erhverver, der efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i overdragerens besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 D af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag.
Stk. 3. (* 4) Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A.
Kilde: Retsinformation.dk