Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) (* 1) § 15 H

§ 15 H. For skattepligtige, der har erhvervet ejendommen den 1. januar 1990 eller senere, danner den for indkomståret 1990 beregnede helårslejeværdi efter § 15 E, stk. 1 eller 2, udgangspunkt for den årlige stigning i lejeværdien efter § 15 E, stk. 3 eller 4.

Stk. 2. For skattepligtige, der har erhvervet ejendommen inden 1. januar 1990, danner den for indkomståret 1989 opgjorte helårslejeværdi udgangspunkt for den årlige stigning i lejeværdien efter § 15 E, stk. 3 eller 4.

Stk. 3. Hvis lejeværdien, beregnet med udgangspunkt i stk. 2, for et indkomstår er højere end den lejeværdi, der beregnes for ejendommen med udgangspunkt i stk. 1, anvendes den lejeværdi, der er beregnet med udgangspunkt i stk. 1 for det pågældende og senere indkomstår.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder kun for ejendomme, der ved udgangen af indkomståret 1989 helt eller delvis har tjent til bolig for ejeren.

Kilde: Retsinformation.dk