Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (* 1) (* 13) (Kildeskat) § 88

§ 88. (* 11) Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå aftaler med Færøerne og Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden del af riget.

Stk. 2. Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå aftaler med fremmede stater, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25. januar 1988), om, at foreløbige skatter, der i den ene stat er indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning af den anden stats skattekrav i samme indkomst.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og 2. I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke er anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan ministeren fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede indkomst- og skattebeløb.

Kilde: Retsinformation.dk