Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (* 1) (* 13) (Kildeskat) § 5 B

§ 5 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold:

    1. Udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter danske regler.
    1. Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.
    1. Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven.
    1. Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.
    1. Underholdsbidrag, jf. ligningslovens §§ 10 og 11.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

Stk. 3. Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse.

Kilde: Retsinformation.dk