Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (* 1) (* 13) (Kildeskat) § 50
§ 50. (* 13) Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.
Kilde: Retsinformation.dk