Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (* 1) (* 13) (Kildeskat) § 48 C
§ 48 C. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra j), er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 1, for arbejde udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.
Stk. 2. Den i henhold til stk. 1 beregnede skat af vederlag, der oppebæres af personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse.
Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at skat efter stk. 1 ikke svares af personer, der under arbejde i oversøiske farvande ansættes på særlige forhyringsvilkår.
Kilde: Retsinformation.dk