Anpartsselskabsloven § 26
§ 26. Beslutning om nedsættelse af indskudskapitalen træffes med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, af generalforsamlingen, bortset fra kapitalnedsættelse ved amortisation efter § 29 og ved annullering af egne anparter efter § 30, stk. 3.
Stk. 2. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal angive, hvilke af de i § 26 a, stk. 1, nævnte formål den foreslåede nedsættelse skal tjene, og fremgangsmåden ved gennemførelsen af nedsættelsen.
Stk. 3. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 19. Indgives anmeldelsen ikke rettidigt, jf. § 126, mister beslutningen sin gyldighed.
Kilde: Retsinformation.dk