Anpartsselskabsloven § 2
§ 2. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.
Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det:
-
- besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller aktieselskab,
-
- er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,
-
- er anpartshaver eller aktionær og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette iøvrigt,
-
- er anpartshaver eller aktionær og på grundlag af aftale med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller
-
- besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette.
Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.
Kilde: Retsinformation.dk