Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber (* 1)(* 16) (Aktieselskabsloven) § 111
§ 111. Der skal foretages de henlæggelser, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling. Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.
Stk. 2. Beløb, som selskabet ved aktietegning modtager som vederlag for aktierne ud over disses pålydende med fradrag af omkostninger ved selskabets stiftelse eller aktiekapitalens forhøjelse, skal henlægges til overkursfonden. Hertil henlægges også beløb, som selskabet har modtaget ved salg af aktier i henhold til § 40, eller som tilfalder selskabet i henhold til anpartsselskabslovens § 109 a, stk. 3, 4. pkt.
Stk. 3. Overkursfonden kan helt eller delvis:
-
- udlignes med underskud, der ikke dækkes af overført overskud og de reserver, der ikke er bundne ifølge lov og selskabets vedtægter,
-
- overføres til aktiekapitalen (fondsemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud, eller
-
- anvendes til andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne betingelser.
Kilde: Retsinformation.dk