Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri § 62 e

§ 62 e. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Kommunernes Landsforening vælger 1 medlem, Københavns og Frederiksberg kommuner vælger i fællesskab 1 medlem, Boligselskabernes Landsforening vælger 3 medlemmer. Boligministeren vælger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 skal repræsentere byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn efter henholdsvis § 63, § 67 og lov om boliger for ældre og personer med handicap, og et skal have særlig sagkundskab inden for fondens virksomhedsområde. Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Kilde: Retsinformation.dk