Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri § 62 a
§ 62 a. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af almennyttigt byggeri kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmelser fraviges. Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden for de rammer, der er fastsat som vilkår for at opnå støtte.
Stk. 2. Boligministeren kan i hvert finansår yde tilskud på indtil 1 mio. kr. til forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift af almennyttigt boligbyggeri.
Stk. 3. Ud over tilskud efter stk. 2 kan boligministeren yde tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs- og udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af forsøgsresultater.
Kilde: Retsinformation.dk