Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri § 56
§ 56. Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende, og det skal under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, at det støttede byggeri i kommunen med hensyn til indretning, konstruktion og planforhold udformes således, at byggeriet tilgodeser hensynet til, at lejlighederne i videst muligt omfang er velegnede til beboelse for ældre og handicappede. En passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier og for personer med handicap.
Stk. 3. Ejendommene skal holdes forsvarligt vedlige.
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.
Kilde: Retsinformation.dk