Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri § 54

§ 54. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 400 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

Stk. 2. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 200 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

Kilde: Retsinformation.dk