Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri § 28
§ 28. Andre indskud end de i §§ 23 og 24 omhandlede indsættes på særlige konti i fonden. For sådanne indskud udstedes beviser, som kan indløses efter nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.
Stk. 2. Indskud af den i §§ 23 og 24 omhandlede art forrentes, når fondens driftsresultat tillader det. Andre indskud forrentes med mindst samme rentesats, som kan opnås ved indskud i banker og sparekasser.
Kilde: Retsinformation.dk