Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri § 19
§ 19. Boligselskabernes Landsbyggefond er en selvejende institution, der har til formål at fremme det almennyttige byggeris selvfinansiering.
Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne vælges af Boligselskabernes Landsforening. Bestyrelsens 2 øvrige medlemmer, som skal være boligtagere i almennyttigt byggeri, vælges af Lejernes Landsorganisation i Danmark. Efter samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om varetagelsen af den daglige administration af fondens anliggender og fastlægger retningslinier for arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.
Kilde: Retsinformation.dk