Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri § 16

§ 16. Har selskabet likvide midler, kan boligministeren give bestyrelsen pålæg om at anvende dem efter de herom gældende bestemmelser. Efterkommes et sådant pålæg ikke, kan boligministeren forlange, at midlerne indsættes på en konto i Boligselskabernes Landsbyggefond.

Stk. 2. Boligministeren kan give bestyrelsen pålæg om at foretage omprioritering inden en fastsat frist. Efterkommes et sådant pålæg ikke, kan boligministeren meddele landsbyggefonden legitimation til at foretage omprioriteringen.

Stk. 3. Boligministeren kan tillade, at selskabet optager lån med pant forud for statslån eller statsgaranterede lån i selskabets ældre afdelinger med henblik på finansiering af nyt byggeri. Sådanne lån, kan dog i den enkelte afdeling ikke optages med større beløb end forskellen mellem restgælden i ejendommen og ejendommens værdi efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme med fradrag af et beløb svarende til beboernes indskud.

Kilde: Retsinformation.dk