Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri § 12
§ 12. Almennyttige boligselskaber og almennyttige forretningsførerselskaber kan opbygge en arbejdskapital. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et maksimum for arbejdskapitalen.
Stk. 2. I en dispositionsfond i selskabet indgår:
-
- Særlige bidrag fra afdelingerne.
-
- Overskud på en afdelings drift.
-
- Overskud på selskabets drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for selskabets arbejdskapital, jf. stk. 1.
-
- Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i selskabets afdelinger.
-
- Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af selskabets administrationsejendom eller nettoprovenu ved selskabets optagelse af nye lån efter § 16, stk. 3.
Stk. 3. Dispositionsfonden, jf. stk. 2, anvendes til imødegåelse af tab ved selskabets eller dets afdelingers drift, for selskabets vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af selskabets fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, til modernisering af selskabets afdelinger og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for selskabet.
Stk. 4. I selskabets afdelinger skal der foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse samt til afholdelse af sådanne istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter, der påhviler selskabets afdelinger efter § 10. Midler fra sådanne henlæggelser kan i almindelighed ikke anvendes til andre formål. Indtil 25 pct. af sådanne midler kan dog indskydes i Boligselskabernes Landsbyggefond.
Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold herunder om, hvilke midler der skal indgå i dispositionsfonden, og hvad dispositionsfonden skal anvendes til.
Kilde: Retsinformation.dk