Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (Anpartsselskabsloven) § 26 a

§ 26 a. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på beslutninger om kapitalnedsættelse. Beslutningen skal angive det beløb, hvormed indskudskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes:

    1. dækning af underskud,
    1. udbetaling til anpartshaverne,
    1. afskrivning på anpartshavernes indbetalingspligt eller
    1. henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 1, nr. 2-4, angivne formål, hvis der efter nedsættelsen er fuld dækning for indskudskapitalen.

Stk. 3. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet efter § 28 med angivelse af det overskydende beløb.

Kilde: Retsinformation.dk