Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (Anpartsselskabsloven) § 2

§ 2. Ejer et anpartsselskab en så stor del af anparterne i et andet anpartsselskab eller af aktierne i et aktieselskab, at det repræsenterer flertallet af stemmerne, anses det førstnævnte som moderselskab og det sidstnævnte som datterselskab. Ejer et datterselskab eller et moderselskab i forening med et eller flere datterselskaber eller flere datterselskaber tilsammen så mange anparter eller aktier i et andet selskab som nævnt i 1. pkt., anses sidstnævnte selskab ligeledes som datterselskab af moderselskabet.

Stk. 2. Har et anpartsselskab i øvrigt på grund af anpartsbesiddelse eller aktiebesiddelse eller aftale en bestemmende indflydelse over et andet anpartsselskab eller over et aktieselskab og en betydelig andel i dets driftsresultat, anses det førstnævnte selskab ligeledes som moderselskab og det sidstnævnte som datterselskab.

Stk. 3. Moder- og datterselskaber udgør i forening en koncern.

Kilde: Retsinformation.dk