Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (Anpartsselskabsloven) § 103 h
§ 103 h. Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når:
-
- fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
-
- betingelserne i stk. 5 er opfyldt og
-
- krav efter § 103 f og § 103 g er afgjort.
Stk. 2. Samtidig med, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, bliver de anpartshavere i et ophørende selskab, der vederlægges med anparter, anpartshavere i det fortsættende selskab.
Stk. 3. Ejer de fusionerende selskaber anparter i et ophørende selskab, ombyttes disse ikke med anparter i det fortsættende selskab.
Stk. 4. § 22 finder ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af et ophørende selskabs aktiver og gæld.
Stk. 5. Dannes ved fusionen et nyt selskab, og foretages valg af ledelse, jf. § 31, og revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingerne har vedtaget sammensmeltningen, skal der inden fjorten dage derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af ledelse og revisor.
Kilde: Retsinformation.dk