Bekendtgørelse af lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895 § 6

§ 6. Når et skib er sunket eller strandet i de i § 2 nævnte farvande under sådanne omstændigheder, at vraget er til fare eller væsentlig ulempe for skibsfart eller fiskeri, foranstalter marineministeriet, så snart det er kommet til kundskab om sådant skibsforlis, vraget afmærket, såfremt dette anses nødvendigt, og vedkommende private ikke alt har foretaget sådan afmærkning. Ministeriet retter derhos forespørgsel til ejeren eller dennes repræsentant eller den til vraget berettigede om, hvorvidt der af vedkommende vil blive gjort bjærgningsforsøg overfor vraget. Samtidig med denne forespørgsel tilkendegives det den eller de vedkommende, hvilken vanddybde over vraget der skal tilvejebringes, og inden hvilken frist vraget skal være uskadeliggjort.

Stk. 2. Har ministeriet ikke kunnet komme til kundskab om, hvem der er ejer af eller iøvrigt berettiget til vraget, eller vil vedkommende ikke selv uskadeliggøre vraget i overensstemmelse med ministeriets tilkendegivelse, eller er dette ikke behørig sket indenfor den fastsatte frist, kan marineministeriet selv lade vraget uskadeliggøre.

Stk. 3. Ligeledes kan marineministeriet under aldeles påtrængende omstændigheder, når det af hensyn til vragets farlighed anses for uomgængelig fornødent, straks efter strandingen eller forliset lade vraget uskadeliggøre.