Grundloven § 31

§ 31. Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved

almindelige, direkte og hemmelige valg.

Stk. 2. De nærmere regler for valgrettens udøvelse

gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de

forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder

hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse

med valg i enkeltmandskredse.

Stk. 3. Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages

hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.

Stk. 4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende

valg af stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående

fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.

Stk. 5. Særlige regler om Grønlands repræsentation i

folketinget kan gives ved lov.

Kilde: Retsinformation.dk