Grundloven § 17
§ 17. Stk. 1. Ministrene i forening udgør statsrådet,
hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager sæde. Kongen fører forsædet
undtagen i det i § 8 nævnte tilfælde og i de tilfælde, hvor lovgivningsmagten
i henhold til bestemmelsen i § 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed til
at føre regeringen.
Stk. 2. I statsrådet forhandles alle love og vigtige
regeringsforanstaltninger.
Kilde: Retsinformation.dk