Kapitel V.

§ 35. Stk. 1. Nyvalgt folketing træder sammen kl. 12

den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt det til

møde forinden.

Stk. 2. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes

folketinget ved valg af formand og næstformænd.

§ 36. Stk. 1. Folketingsåret begynder den første

tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år.

Stk. 2. På folketingsårets første dag kl. 12

sammentræder medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes påny.

§ 37. Folketinget træder sammen på det sted, hvor

regeringen har sit sæde. I overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles

andetsteds i riget.

§ 38. Stk. 1. På det første møde i folketingsåret

afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de

af regeringen påtænkte foranstaltninger.

Stk. 2. På grundlag af redegørelsen finder en

almindelig forhandling sted.

§ 39. Folketingets formand indkalder folketinget til

møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde,

når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren

skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden.

§ 40. Ministrene har i embeds medfør adgang til

folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så

ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver

de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget.

§ 41. Stk. 1. Ethvert medlem af folketinget er

berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.

Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages,

forinden det tre gange har været behandlet i folketinget.

Stk. 3. To femtedele af folketingets medlemmer kan

overfor formanden begære, at tredje behandling tidligst finder sted tolv

søgnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Begæringen skal

være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog

ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove,

tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om

meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter

samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan

udsættes af hensyn til lovens formål.

Stk. 4. Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang

bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er

endeligt vedtaget.

§ 42. Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af

folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af

tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære

folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og

underskrevet af de deltagende medlemmer.

Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives

folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde

stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden

begæret folkeafstemning har fundet sted.

Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et

lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets

endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.

Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold

til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved

folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader

lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde

sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere

bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.

Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod

lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i

afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige

stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove,

midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og

pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love

om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående

traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme

gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19

nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse

sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For

grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.

Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et

lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks

efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en

tredjedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler

begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes

sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved

folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og

senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra

kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.

Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i

hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland,

fastsættes ved lov.

§ 43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller

ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget

statslån optages uden ifølge lov.

§ 44. Stk. 1. Ingen udlænding kan få indfødsret uden

ved lov.

Stk. 2. Om udlændinges adgang til at blive ejere af

fast ejendom fastsættes regler ved lov.

§ 45. Stk. 1. Forslag til finanslov for det kommende

finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets

begyndelse.

Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det

kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal

forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.

§ 46. Stk. 1.Forinden finansloven eller en

midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke

opkræves.

Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af

folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget

tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

§ 47. Stk. 1. Statsregnskabet skal fremlægges for

folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.

Stk. 2. Folketinget vælger et antal revisorer. Disse

gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er

opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller

anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og

aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed

fastsættes ved lov.

Stk. 3. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger

forelægges folketinget til beslutning.

§ 48. Folketinget fastsætter selv sin

forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende

forretningsgang og ordens opretholdelse.

§ 49. Folketingets møder er offentlige. Formanden

eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan

dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling

afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde.

§ 50. Folketinget kan kun tage beslutning, når over

halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.

§ 51. Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine

medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede

til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere

som af offentlige myndigheder.

§ 52. Folketingets valg af medlemmer til kommissioner

og hverv sker efter forholdstal.

§ 53. Ethvert medlem af folketinget kan med dettes

samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske

ministrenes forklaring.

§ 54. Andragender kan kun overgives til folketinget

ved et af dettes medlemmer.

§ 55. Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en

eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have

indseende med statens civile og militære forvaltning.

§ 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres

overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

§ 57. Intet medlem af folketinget kan uden dettes

samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er

grebet på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets

medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.

§ 58. Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag,

hvis størrelse fastsættes ved valgloven.