Arveloven § 3
§ 3. Det i § 1 nævnte gebyr udgør:
-
10,00 kr. pr. stk. for dæk med et belastningsindeks mindre end eller lig med 123 til anvendelse på knallerter, motorcykler, personbiler, varebiler og påhængskøretøjer, samt dæk med fælgdiameter mindre end eller lig med 10 tommer til anvendelse på andre motordrevne køretøjer.
-
10,00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner og belastningsindeks som angivet i nr. 1.
-
25,00 kr. pr. stk. for dæk med belastningsindeks på mere end 123 til anvendelse på personbiler, varebiler og påhængskøretøjer, samt dæk med fælgdiameter større end 10 og mindre end 19,5 tommer til anvendelse på motordrevne køretøjer, som ikke er omfattet af § 3, stk.1 nr. 1.
-
25,00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner og belastningsindeks som angivet i nr. 3.
-
75,00 kr. pr. stk. for dæk til anvendelse på motordrevne køretøjer, som ikke er omfattet af § 3, stk.1, nr. 1 og med fælgdiameter større end eller lig med 19,5 og mindre end 24 tommer.
-
75,00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 5.
-
225,00 kr. pr. stk. for dæk til anvendelse på motordrevne køretøjer, som ikke er omfattet af § 3, stk.1, nr. 1, og med fælgdiameter større end eller lig med 24 tommer.
-
225,00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 7.
Stk. 2. Den, der skal betale gebyr efter § 1, skal efter SKATs anmodning levere tilstrækkelig dokumentation for, hvilken gebyrgruppe et dæk tilhører, jf. stk. 1, og for antallet af gebyrpligtige dæk. Hvis SKAT vurderer, at dokumentationen ikke er tilstrækkelig, kan SKAT, jf. § 13, fastsætte dette skønsmæssigt, baseres på en vægtbaseret sats svarende til den maksimale tilskudssats fastsat i § 22.
Registrering af gebyrpligtige virksomheder
Kilde: Retsinformation.dk