Arveloven § 20

§ 20. Virksomheder, der oparbejder udtjente dæk eller massive gummiringe, hvortil der ydes tilskud til indsamling efter §§ 17-19, skal være anerkendt af Miljøstyrelsen.

Stk. 2. Miljøstyrelsen anerkender efter anmodning virksomheder, jf. stk. 1. Ved anmodning skal følgende dokumenteres:

  1. Virksomheden er i drift og oparbejder udtjente dæk ved granulering eller pyrolyse.

  2. Virksomheden oparbejder samtlige modtagne dæk og massive gummiringe, hvortil der ydes tilskud, i henhold til § 16.

  3. Den samlede genanvendelsesgrad er som minimum 50 %, jf. beregningsmetoden i bilag 1.

  4. Produkterne fra virksomhedens proces overholder kravene i bilag 2.

  5. Virksomheden genanvender enten selv produkterne fra deres oparbejdningsproces eller afsætter produkterne til virksomheder med henblik på genanvendelse.

Stk. 3. Anmodningen, jf. stk. 2, skal desuden være medsendt dokumentation for, at virksomheden har miljøgodkendelse til at foretage oparbejdning af dæk.

Stk. 4. Miljøstyrelsen afgør, om dokumentationen er tilstrækkelig til, at virksomheden kan anerkendes som oparbejdningsvirksomhed.

Stk. 5. Anerkendelsen er gyldig i 5 år fra anerkendelsesdatoen. Anerkendte virksomheder skal mindst hvert 5. år indsende dokumentation for genanvendelsesgrad til Miljøstyrelsen samt redegøre for, til hvilke formål produkterne fra genanvendelsesprocessen anvendes eller afsættes til.

Stk. 6. De anerkendte virksomheder skal på forlangende indsende fornyet dokumentation for genanvendelsesgraden og afsætning af produkter.

Stk. 7. Såfremt en virksomhed er under etablering, og ikke kan fremvise dokumentation for overholdelse af stk. 2, kan Miljøstyrelsen give en tidsbegrænset anerkendelse af virksomheden efter særlig anmodning og dokumentation. Miljøstyrelsen kan kræve dokumentation for overholdelse af stk. 2, når virksomheden har været i drift i en periode.

Ophævelse af Miljøstyrelsens anerkendelse

Kilde: Retsinformation.dk